torsdag den 27. juni 2013

JorgObé black peel of mask vs. Koreansk no brand maske


Det sidste stykke tid har JorgObé black peel off maske floreret på mange danske skønheds blogs. 
JorgObé forhandles efter min viden i matas butikker, og den koster 200 kr. for 100 ml. 

Personligt kan jeg rigtig godt lide peel off masker fordi jeg, hvor underligt det end lyder, finder det utroligt underholdende når man skal rive dem af. 

Personligt syntes jeg at 200 kr. for en hudmaske, var en noget opreklameret pris, og valgte derfor ikke at købe den. Men Christine havde tydeligvis ingen problemer med at bruge pengene og endte derfor med at købe den.

Jeg prøvede hendes et par gange og fandt, at man for det første skulle bruge meget produkt(vi snakker virkeligt meget!) for at man overhovedet kunne rive masken af, uden, at den smuldrede mellem ens fingre. At man skulle bruge så meget produkt resulterede dernæst i, at masken sad fast i alle de små dun, som man har rundt om i ansigtet, hvilket var utroligt smertefuldt når den skulle rives af. Hvad angår selv indpakningen, så er der tuben overfyldt, hvilket gør at produktet vælter ud når man åbner den. 

En dag hvor jeg surfede eBay faldt jeg så over en anden black peel off mask. Denne kostede kun 27 kr. for 80 ml. inkl. forsendelse fra Japan. Link til hvor jeg købte den er her.

Jeg fandt at man med denne maske ikke skulle bruge særligt meget af produktet, og at den gør knap så ondt at rive af. Selve indpakningen foretrækker jeg også frem for JorgObés maske, da snuden hvor produktet kommer ud af er spids og så er der ekstra plads i tuben, så produktet ikke vælter ud og den spidse snude gør det endnu lettere at styre produktet. 

Resultatmæssigt har jeg oplevet det samme med begge produkter, men hvis jeg skulle anbefale en af maskerne skulle det helt klart være masken fra eBay frem for JorgObé. Den er meget mere prisvenlig - man får mindre produkt i tuben end ved JorgObes, men man bruger også meget mindre hver gang.


/Cecilie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar