lørdag den 22. juni 2013

Mybeautybox - Juni måned

Jeg tilmeldte mig i sidste måned 'mybeautybox', og modtog min første box i dag.
Inden jeg tilmeldte mig, var jeg lidt skeptisk i forhold til konceptet, da jeg ikke mener, at man burde betale for prøver. 
Men overraskelsesmomentet i at man ikke ved, hvad man får, tiltalte mig og jeg satte mig derfor ned og begyndte at undersøge de danske abonnementordninger og valgte mybeautybox, eftersom de havde flest af de mærker, som jeg er interesseret i at prøve. 
Boxen koster 129,- pr. måned, man modtager sin box mellem d. 15-20 den pågældende måned og man får 4-5 produkter. 


Jeg har  endnu ikke brugt produkterne foruden swatches. Produkterne tror jeg i princippet godt at jeg kan få til at fungere - men jeg havde nok bare forventet lidt mere, specielt efter at læse på deres hjemmeside om alle de spændende mærker Revlon, Stila osv. som de har.  

De har  dog formået nogenlunde, at holde produkterne indenfor et sommer/bronze tema, men den røde læbestift hører for mig ikke hjemme i denne pakke, da jeg personligt forbinder rød læbestift med efterår/vinter - en koral, pink el. anden sommerfarve havde derimod været modtaget med kyshånd.

Alt i alt er jeg lidt splittet med denne måneds indhold, da jeg ærligt talt ikke ved om jeg kommer til at bruge disse produkter, men jeg prøver at blive hængende i til næste måned  - og håber så bare det bedste for denne box indhold. 

Mine tanker omkring den faktiske box, som produkterne befinder sig i er også lidt splittet. Æsken er af høj kvalitet og i bunden af æsken er der et lille lag skum - igen meget eksklusivt. Og det er dette der undrer mig. For hvorfor bruge så mange resurser på en æske, når det principielt er æskens indhold kunderne er interesserede i og betaler for?  I dont know... 

Har i spørgsmål eller andet, så skriv en kommentar eller send en mail på identicalbeauty@live.com.

God aften til jer :-)!

/Cecilie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar