fredag den 7. juni 2013

Revlon - kvalitet til billige penge

Revlon - kvalitet til billige penge


Der er ingen tvivl om at Christine og jeg har haft vores "fair share" af oplevelser, når det kommer til makeup. Det er noget vi begge har skudt meget tid og energi i samt en helvedes masse penge i. Derfor mener jeg også, at vi begge er i stand til at bedømme kvaliteten af et produkt ret troværdigt.

I dette indlæg vil jeg(Cecilie) derfor 'snakke' lidt om kosmetik mærket Revlon.

Revlon er hvad man på youtube/blogger/beauty-sprog kalder for et drugstore brand, dvs. et knapt så dyrt mærke, der forhandles i supermarkeder osv. Mærket forhandles desværre ikke i Danmark - længere! Har hørt fra min mor at det fandtes i flere butikker da hun var ung.

Revlon er et mærke som jeg har stiftet bekendtskab til gennem youtube og beautyblogs. Eftersom mærket som skrevet ovenover ikke forhandles her i Danmark, har jeg måtte ty til alternativer. Disse alternativer har altså bestået i at støde på mærket på ferier i Kroatien og New York, samt at købe det online via. eBay.

Revlon er et gennemført mærke pga. en gennemført kvalitet både af produktet, men også designmæssigt hele vejen rundt i deres sortiment - dog mener jeg at deres kernekompetencer findes i deres produktlinjer Colorburst og Photoready.

Det ærger mig utroligt, at dette produkt ikke forhandles i Danmark længere, eftersom jeg føler at det kunne være en kæmpe succes pga. det kæmpe kvalitetsbevidste sortiment og de yderst forbrugervenlige priser!


Jeg har flere produkter fra Revlon på vej til mig i posten, og vil løbende lave 'reviews' herpå.

Hvis i skulle sidde inde med spørgsmål angående dette indlæg eller andet, så spørg løs i kommentarerne eller på vores mailadresse danishsuperficialish@gmail.com


/Cecilie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar