Viser opslag med etiketten skønhedsblog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skønhedsblog. Vis alle opslag

søndag den 15. september 2013

YSL La Laque Couture - no. 40 Sepia (fall look 2013)


Fall looket 2013 fra yves saint laurent er i butikkerne lige nu. Jeg har været så heldig at få fingrene i denne smukke lak fra kollektionen - lige i tide til efterårets begyndende trend med mørke negle. Det er første gang jeg prøver en lak fra ysl og hvor er jeg dog imponeret! Billedet er taget uden brug af min ellers trofaste topcoat fra sechevite. Jeg påførte to lag og den brede afrundede børste fløj så glat hen over mine negle. Jeg er virkelig imponeret! Den vejl. pris på denne lak er 190 kr. og lakken er efter min mening alle pengene værd. Skynd jer at få fingrene i denne lak, imens i stadig kan!

/Cecilie

fredag den 19. juli 2013

Hauled in London - Alexander Mcqueen scull scarves




Før vi tog afsted til London, havde jeg lavet mig en mental ønskeliste over, hvad jeg gerne ville købe. På denne liste var blandt andet et Alexander Mcqueens scull tørklæde. Jeg havde været lidt i tvivl om, hvilken farve jeg gerne ville have, så jeg havde besøgt bl.a. harrods og selfridges hjemmeside, for at se hvilke farver de havde dem i. Det endte med at jeg faktisk satte mit øje mod det koralfarvede med sandfarvede sculls, se det her.

Da vi så kom til London, så havde selfridges det selvfølgelig ikke. Så det endte med, at jeg istedet besluttede mig for at købe det i pink. Vejret i London var/er fuldstændigt perfekt 30+ grader, hvilket dog gjorde shopping ret ulideligt - sveden piplede simpelthen af os! Derfor besluttede vi os for at droppe at tage i harrods, da der jo er dresscode, og vi pga. varmen simpelthen ikke orkede at klæde os fint på. Derfor fik jeg aldrig set om de havde det koralfarvede.

Jeg ved ikke med jer, men hvor sørgeligt det end lyder, så brænder pengene ret meget i hænderne på mig, når jeg kommer i shoppingmode, og ekstra meget brændte de på sidste dagen - derfor fik jeg den pludselige ide at jeg ville forkæle mig selv til en sidste dyr ting. Jeg gik længe nede i taskeafdelingen og kiggede på rebecca minkoff og michael kors standerne, men intet fangede min interesse. Så kom vi forbi tørklæderne igen, og bum jeg valgte at købe det sorte tørklæde også!

Set tilbage på det nu, var det måske ikke den mest rationelle beslutning, men jeg er super glad for dem begge alligevel!

De er lavet i 100% silke - men er trods dette faktisk super fyldige når de kommer på. Jeg gav £165 pr. stk. i selfridges hvilket svarer til ca. 1500 kr. Jeg har dog fundet ud af, at de på mcqueens eu side, sælges til omkring 1300,- så der altså lidt at sparre!

Et samlet haul over londonturens udskejelser kommer op på vores youtubekanel i nærmeste fremtid!


Hvis i har andre spørgsmål eller andet så skriv en kommentar, eller send os en mail på identicalbeauty@live.com :-)



/Cecilie

lørdag den 13. juli 2013

Shopping in London - YSL arty ring



Her får i en lille update fra London - et solrigt London!!
Der har været så varmt siden vi kom, specielt idag! Det er næsten helt ulideligt! både undergrunden og busserne har ikke aircondition så man sidder bare og koger, hvis man skal nogen steder! Men når man endelig er fremme, så er det bare dejligt med sol!

Idag fik vi shoppet lidt forskelligt, men dette indlæg kommer som i kan se på titlen til at handle om en ring jeg købte idag. Jeg købte en ring fra YSL eller Saint Laurent, som det jo hedder nu. Det er en arty ring i gulv og turkis. Grunden til jeg poster dette indlæg som det første er, at ekspedienten i butikken på new bond street fortalte mig, at alle arty ringene bliver fjernet fra deres sortiment! Så hvis i som jeg har haft i tankerne at købe en længe - then do it!

Jeg gav £180 for den, hvilket når jeg konvertere det på min (elskede) danskebank app bliver omkring 1560 DKK. Min er en str. 8 - fordi jeg gerne ville kunne bruge den på pegefingeren - hvis i undre jer bruger jeg s i spinningsringe.

ringene er alle håndlavet så alle ringene varrier lidt fra hinanden - dette gælder også farven/mønstre på stenen vær OBS på det.

I hører fra os senere :-)
/Cecilie

onsdag den 10. juli 2013

London here we come


I morgen aften sætter vi næsen mod london for at tilbringe 5 dage i shoppingens tegn. Sidste sommer da vi var i new york, snakkede jeg i et indlæg om en slags shopping guide vi havde lavet, til de butikker vi bare vidste vi ville besøge. Vi har også lavet en sådan liste denne gang - et udklip af listen ses på billedet ovenover. Vi laver listerne i google maps rutevejledning og plotter bare vores hotels adresse ind og finder dernæst adresserne på de butikker vi gerne vil besøge og plotter så disse ind. At have sådan en liste med når man er på udebane gør det hele nemmere! Desuden sparer man en masse tid! og undgår at fare rundt som en kylling uden hoved :-).

Hvis der er net på vores hotel, vil vi løbende opdatere fra london!

/Cecilie

fredag den 7. juni 2013

Galla recap























Som jeg skrev i mit sidste indlæg, skulle jeg til galla på min skole fredag d. 17/5. Jeg havde en super fed dag med min klasse og er lidt sørgmodig over at det nu er ovre.

Dagen startede med at vi skulle fejre sidste skoledag på skolen dvs. med udklædning, vand osv. Om aftenen stod den derefter på galla.

Vi var færdige på skolen omkring kl. 10.30. Jeg havde aftalt med min veninde Cecilie at vi skulle gøre os klar sammen. Cecilie og jeg tog derfor hjem til mig og gjorde os klar - og selvom vi først skulle være på skolen til lancier kl. 16.30, så var tiden knap og gud hvor var jeg stresset! Men vi blev færdige og fine :-)

Min kjole købte jeg på nelly link er her. Jeg har dog fået min lagt op og fået syet en ekstra hægt i  ved brystet.

Jeg havde sølv studs i ørene som havde små sten over det hele, mit bangle med små sten fra Crislu og min ring fra Crislu. Idenunder kjolen havde jeg en selvsiddende silikone bh på, som jeg havde købt billigt på ebay og små sorte shorts for at jeg ikke kunne 'flashe' alle omkring mig, da kjolen var lårkort indenunder.


Mit hår og makeup kan jeg lave et indlæg på, hvis i vil :-)



/Cecilie

Zara haul - Galla sko






Fredag den 17 holder mit handelsgymnasie galla. I den anledning har jeg været igang med at finde både kjole og sko samt brainstorme, hvorledes hår og makeup skal stables sammen. Til min store overraskelse er jeg kommet utroligt nemt fra den. Ingen dyre marengs kjoler - og sko er også holdt nede til et minimum. Jeg laver et indlæg efter galla, hvor i kan se kjolen på - nu gælder det mine sko.

Jeg havde længe (3 uger er lang tid for mig), kigget på disse sko på Zara's hjemmeside, men jeg købte dem ikke. Men da jeg blev 20 år den 29 april, havde Christine købt dem til mig!

De er fra ZARAs TRF linje og koster 329 DKK. JEg har gået i dem herhjemme og de føles rigtigt behagelige - sålen er lavet af gummi og gør at man ikke glider, men står godt fast.

Faktisk er disse et godt alternativ til diverse designerer heriblandt Pedro Garcie og DKNY, som også laver de robuste 'zig zag' såler.

Link til skoene er her.


/Cecilie

Beautybay haul - AlphaH liquid gold


Ovenover ser i mine nyeste anskaffelser til projekt 'flot hud'. Dette projekt er for alvor sat igang, eftersom at jeg i efterårsferien stoppede på de p-piller, som ellers har holdt min hud klar i 3 år. 
Begge disse produkter er ret dyre, så før jeg købte dem, så gjorde jeg mig min research. 

For at forklare helt enkelt, hvad disse produkter er så er det kemiske eksfolierings produkter. "Glycolic acid" som produkterne indeholde fungerer i stedet for de små skrub partikler, som findes i den traditionelle skrubcream og fungere på samme måde som det kendes fra en frugtsyre peeling. 

Man skal bruge produkterne hver for sig, hver anden aften. Den store tube er i flydende form. Den indeholder mere syre og man skal derfor ikke bruge andre produkter efter den er påført. Tuben med pumpe er en serum som er lidt mildere end den anden. Efter denne kan man godt påføre andre ansigtsprodukter, men man skal vælge disse med omhu. Det skal være nogle mere neutrale produkter, i den forstand at de ikke skal modarbejde serumen's ingredienser. 

Jeg prøvede den flydende form igår aftes, og vågnede som de fleste af de reviews jeg havde læst, også med en mere glødende hud. Den giver huden en svag svigende følelser til at starte med, men dette er helt normalt. Jeg skal prøve serumen for første gang i aften.

Jeg laver nogle opfølgende indlæg, hvis jeg føler at det er det værd.




Lige en anden lille hurtig sag jeg vil snakke med jer om er Beautybay. Hvis i ikke er bekendte med siden, så er det en side der er registreret i England, som forhandler 'alt' skønhedsrelateret dvs. makeup, parfume, hudpleje, hårpleje osv.

Der er som standard gratis forsendelse i hele verden på siden, men de har fået det sådan, at man kan opgradere ens ordre til "Premium". Det koster 13 kr. og betyder at de behandler din ordre hurtigere samt giver dig deluxe prøver med.

Jeg har prøvet det et par gange og har fået lidt forskelligt hver gang, men denne gang fik jeg hele fire prøver med og nogle ret generøse nogle af slagsen også.


Synes dette er et ret godt altenativ til de mange abonnement ordninger der er kommet såsom my beauty boks, da de alle koster op i mod de 100 kr. Dette koster kun 13 kr. og hvis man ender med ikke, at kunne lide nogle af prøverne, så får man da alt andet lige sin pakke lidt hurtigere.



/Cecilie

Celiné inspireret taske



De af jer, som følger med i hvilke items der er specielt populære på modeblogs eller på diverse 'celebs' lige fortiden, vil nok kunne genkende tasken ovenover.

Som den studerende jeg nu engang er, så havde jeg hverken råd eller samvittighed til at smide over 10k på denne og måtte derfor ty til et alternativ.

Jeg bestilte tasken over eBay d. 15 april og modtog den med posten i dag - hvilket jeg synes er vildt imponerede! Jeg måtte inkl. forsendelse 'smide' omkring 250 DKK.

Tasken er lavet i plastik og føles rigtig rubust. Til tasken medfølger der en skulderhank, der kan klipses af og på samt gøres kortere og længere. Desuden medfølger der også en 'dustbag'.

Taskens forreste lomme er anvendelig og inde i tasken er der endnu en lomme m. lynlås samt en mobillomme.

Det eneste kritik jeg har er taskens for, som er lavet i noget neutraltfarvet blomsterprint, hvilket efter min mening er ret så gyseligt. Desuden har den, den klassiske plastik lugt, som alle billige tasker har i begyndelsen.


Alt i alt er jeg dog tilfreds med tasken, og jeg har allerede øje på den i andre farver.

Hvis i har spørgsmål stiller i dem som altid i kommentarerne eller på vores mail:
Identicalbeauty@live.com


Hav en god aften :-)

/Cecilie

Revlon Colorburst lipsbutters





Fra venstre; Cupcake, Strawberry shortcake og Lollipop. 
Som lovet er her et af flere kommende indlæg omkring Revlons produkter. Som titlen bevidner om er det idag Revlons Colorburst lipbutters, der er på dagsordenen.


På Revlons hjemmeside er produktet beskrevet som følgende;

"Buttery balm with beautiful shiny color to give you baby soft, healthy glowing lips"

*Hvad angår af erfaring med dette produkt, så har jeg selv 'kun' de tre farver, som ses på billedet ovenover og det er derfor udelukkende disse farver jeg bedømmer produktet ud fra*.

Disse produkter er et godt mix af en læbepomade og en læbestift. De har den plejende og bløde konsistens som en læbepomade, men har et skud af farve. Pigmenteringen ved de lidt lysere nuancer kan efter mine erfaringer lagres til en medium dækkeevne, hvorimod der ved de mørkere nuancer kan opnås fuld dækkeevne, men bid mærke i at dette altså er hvis man lagre produktet.

Dette aspekt af produktet gør at det er idiotsikret, betydende at man hverken behøver spejl eller en læbepensel for at opnå det bedste resultat, hvilket fører videre til næste pointe, som er at det er et rigtig godt 'on-the-go' taskevenligt produkt.

Kigger man nærmere på udvalget af farver, så findes dette produkt i 20 forskellige farver, og dertil udkommer der også limited edition farver flere gange om året, som det også kendes fra mærker som fx. MAC.

Designmæssigt formår dette produkt også at møde mine forventninger. Som Revlons colorburst læbestift, er disse også i en quilted indpakning. Desuden angiver farven på låget farven på det faktiske produkt ret nøjagtigt - ihvertfald med de farver jeg selv ejer.

Selve skruehalsen hvor læbestiften sidder i, er lavet i en form for sølv plastik, noget der efter min mening er med til at gøre produktet lidt mere 'eksklusivt'.


Prisen er endnu en favorit egenskab - i de amerikanske drugstores varierer prisen lidt, men ligger på omkring de $6.99 hvilket omregnet til DKK er omkring 52 kr.

På eBay variere prisen fra alt mellem 50-100 kr. Inkl. forsendelse, hvilket jeg stadig mener at være en overkommelig pris.


Håber at dette har givet lidt jer lidt at rette eftertanke imod, hvad angår 'drugstore' makeup.

Er der yderligere spørgsmål ang. dette indlæg eller andet så skriv en kommentar, eller send en mail til identicalbeauty@live.com


/Cecilie